Nyhedsbrev

30. oktober 2019

Fremtidens ungdomsuddannelse skal fokusere på mere dannelse, ungdomsuddannelse til flere, og lettere vej til håndværksfag

Hver femte ung får ikke en ungdomsuddannelse inden de fylder 25. Det er et kæmpe ressourcetab for samfundet og for den enkelte unge. I fremtidens ungdomsuddannelsessystem, skal vi sørge for at få mange flere unge med på uddannelsesvognen.
Sådan lyder et af de tre pejlemærker, som Danske Gymnasier tager med fra den kommission, organisationen nedsatte sidste år.

– Det er i sig selv en vanskelig opgave at sikre, at flere får en ungdomsuddannelse, men opgaven kompliceres af, at befolkningstallet i de kommende år falder uden for de store byer. Derfor er det nødvendigt, at politikerne laver en konkret og bæredygtig plan for, hvordan vi kan sikre, at unge i mindre byer fortsat har mulighed for at vælge mellem flere forskellige attraktive ungdomsuuddannelser, siger Danske Gymnasiers formand Birgitte Vedersø.

Hun påpeger, at vi i dag mangler viden om, hvad det betyder for tilgang til og frafald på uddannelserne, hvis små institutioner i udkantsområder lukker.
– Det kan man med fordel undersøge nærmere, påpeger hun.

 

Fokus på dannelsesopgaven

At sikre et bredt geografisk udbud af ungdomsuddannelser i hele landet er bare et af tre pejlemærker for fremtidens ungdomsuddannelser, som Danske Gymnasier har valgt at arbejde videre med. De to andre er dannelse, og at det skal være ok at tage en faglært uddannelse efter gymnasiet.

– Vi skal fremover have endnu mere fokus på dannelsesopgaven på ungdomsuddannelserne, så vores unge bliver aktive, demokratiske medborgere, der engagerer sig i deres omverden, og kan tænke kritisk og kreativt, fastslår Birgitte Vedersø.

– Det er vigtige færdigheder for unge allerede i dag, men det bliver endnu vigtigere for at kunne begå sig i fremtiden, tilføjer hun.

Med til den styrkede dannelse hører også et øget fokus på at lære at lære.

– Vi skal gøre op med præstationsræset, som har det med at spænde ben for dannelsesprocessen. De unge i dag er for optaget af at præstere, og de er bange for at fejle. Der kunne jeg godt ønske mig, at vi fik skabt nogle rammer, som giver eleverne mod på at lave fejl og lære af dem, siger Birgitte Vedersø.

 

Erhvervsuddannelse efter gymnasiet

Når det gælder muligheden for at tage en erhvervsuddannelse efter gymnasiet er kommissionen allerede delvist blevet overhalet indenom af den nye børne- og undervisningsminister.

– Heldigvis vil børne- undervisningsministeren rydde en sten af vejen ved at ændre loven, så gymnasieelever fremover også bliver vejledt om mulighederne for at tage en erhvervsuddannelse efter studentereksamen. Nu skal vi bare have resten af samfundet med, så det bliver opfattet som lige så legitimt for unge at bruge deres gymnasiale uddannelse til at fortsætte på en erhvervsuddannelse som på en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse, siger Birgitte Vedersø.

Danske Gymnasier nedsatte i efteråret 2018 en kommission, som fik til opgave at kvalificere og udfordre Danske Gymnasiers bud på fremtidens ungdomsuddannelsessystem.
Afsættet var, at det skulle give de bedste rammer for unges udvikling og dygtiggørelse, at flere unge skulle komme godt igennem en ungdomsuddannelse, og at unge herigennem ville udvikle sig til livsduelige mennesker og aktive samfundsborgere med kompetencer til fremtidens arbejdsmarked.

Kommissionen holdt i alt fem møder i 2019, faciliteret af DeltagerDanmark.
Inspireret af kommissionens diskussioner har Danske Gymnasier udarbejdet en række pejlemærker, hvoraf tre er valgt ud som særlige fokuspunkter.

 

Læs mere om kommissionen og pejlemærkerne