Treårig hf kan hjælpe sårbare unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Der eksisterer et stigende behov for at hjælpe sårbare unge med forskellige diagnoser, som er udfordret psykisk og fysisk i en sådan grad, at de, selv om de er normalt- til velbegavede, umiddelbart ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse på ordinære vilkår.

Disse unge har sjældent mange muligheder, når de skal vælge en ungdomsuddannelse, og de risikerer at ende i en blindgyde, fordi de både har sværere ved at få job og ved at gennemføre en ungdomsuddannelse end unge uden diagnoser har. For at få sårbare unge med forskellige diagnoser godt igennem en ungdomsuddannelse, kan der i nogle tilfælde være behov for at strække uddannelsesforløbet et ekstra år ved eksempelvis at tilrettelægge en toårig hf-uddannelse over en treårig periode.

Treårig hf giver de pågældende unge et socialt liv, de ikke havde før, idet sårbare unge ofte også er ensomme unge. Det giver dem en tro på sig selv og gør dem klar til at tage en uddannelse efter gymnasiet. Og ikke mindst, så frafalder kun meget få undervejs, og eleverne opnår i det hele taget rigtig gode faglige resultater.

Erfaringer fra Mariagerfjord Gymnasium, Kalundborg Gymnasium og Nørresundby Gymnasium & HF viser, at unge, der ellers ikke ville have gennemført en ungdomsuddannelse, nu er godt i gang med én, fordi der er blevet tilrettelagt særlige forløb, så de har kunne tage en toårig hf-uddannelse over tre år.

Både i Kalundborg og i Nørresundby startede de første treårige hf-klasser for sårbare unge med diagnoser i sommeren 2017, og eleverne dimitterer i juni 2020. I Mariagerfjord startede den første klasse på den såkaldte visiteret hf i 2012 og dimitterede i 2015. Blandt eleverne, der har gennemført uddannelsen fra Mariagerfjord, har mere end 75 pct. af eleverne afsluttet den med et eksamensresultat på over 7, og alle elever er i gang med videregående uddannelser. Fra folkeskolelærer, fysioterapeut, pædagog, sygeplejerske, finansøkonom, ingeniør til studier som psykologi, jura og sociologi.

EVA evaluerede i 2015 Mariagerfjord Gymnasiums treårige hf-forløb og konkluderede blandt andet, ”at vhf-klassen giver unge med forskellige diagnoser, der visiteres til vhf-klassen, en gymnasial uddannelse, som det vurderes, de ellers ikke ville have fået. Vhf-klassen imødekommer altså en gruppe unge, der ellers oplever at falde mellem to stole, når det kommer til muligheden for at få en ungdomsuddannelse” (Evaluering af visiteret hf (vhf) på Mariagerfjord Gymnasium, 2015).

Sådan fungerer treårig hf i praksis

Initiativet til treårig hf er primært udsprunget af en efterspørgsel fra kommunerne, der forsøger at hjælpe sårbare unge med at komme videre i job eller uddannelse. For at få tilbud om treårig hf skal den enkelte unge visiteres til det. Det foregår ved, at et visitationsudvalg, typisk med repræsentanter fra både gymnasiet og kommunens skoleforvaltning, tager stilling til, om den enkelte elev har tilstrækkelige faglige, personlige og sociale kompetencer til at gennemføre et særligt tilrettelagt treårig hf-forløb. I den forbindelse er det et krav, at der foreligger en lægeerklæring med den unges diagnose.

For unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) findes der specifikke tilbud, og Børne- og Undervisningsministeriet godkender et mindre antal gymnasier til at udbyde særlige ASF-klasser. Der er på nuværende tidspunkt 13 klasser fordelt på forskellige gymnasier. Men for unge med andre diagnoser, såsom angst, ADHD, depression, lettere autisme osv., findes der ikke et tilsvarende konkret tilbud på klasseniveau. Hertil kommer, at der er flere unge med ASF, end der er pladser til i klasserne, hvilket understreger behovet for et større udbud. Senest var der i januar 2019 mulighed for at søge tilskud til oprettelse af ASF-klasser, men kun to ud af 28 gymnasier blev godkendt.

Økonomi

Driften af klasser med sårbare unge har vist, at området er præget af tilfældige, utilstrækkelige og bureaukratiske regler. Taxameteret i sig selv er ikke tilstrækkeligt til at få økonomien for treårig hf til at hænge sammen. Derfor søger gymnasierne eksempelvis fondsmidler, SPS-støtte eller får støtte fra den enkelte kommune.

Problemet er, at fondsmidler er en usikker finansiering i længden, fordi fonde sjældent støtter driftsopgaver, hvilket det bliver over tid. Samtidig er søgning af SPS-midler meget bureaukratisk, fordi SPS-ordningen er lavet til at støtte nogle få elever i almindelige klasser. Den tager altså ikke hensyn til at samle en hel klasse. Derfor skal midlerne søges for hver elev med angivelse af timetal og formål for den enkelte elev, og der skal jævnligt rapporteres om elevens udvikling og videre behov. Den individuelle tilgang er i strid med realiteten, for midlerne går til mentorer og lektiehjælpere, der tager sig af hele klassen eller den elev, der i situationen har brug for hjælp.

Som situationen er nu, mister gymnasierne penge på at tilrettelægge treårige hf-forløb. De driver dem, fordi der er et stort behov, og fordi gymnasierne ønsker at påtage sig et passende socialt ansvar.

Sammenlignet med de særlige ASF-klasser, så består disse typisk af et toårigt forløb med 12 elever. Toårige forløb modtager et højere taxameter årligt per elev end treårige forløb. Hertil kommer, at ASF-klasserne også får et ”skygge-undervisningstaxameter” for op til 16 elever, og dermed samlet modtager taxameter for 28 elever. På den måde hænger det økonomisk sammen, selv om der kun er 12 elever i en klasse.

Forslag til at løfte treårig hf

Skal det politiske ønske om at hjælpe endnu flere sårbare unge gennem en ungdomsuddannelse indfries, er det nødvendigt at sikre tydelig hjemmel til at kunne tilrettelægge de treårige hf-forløb på klasseniveau. Det er tilmed afgørende, at det sker nu, hvis de eksisterende tilbud skal fortsætte. Danske Gymnasier foreslår tre konkrete tiltag, der vil forbedre vilkårene for treårig hf:

  1. I gymnasieloven er der med §§ 61-62 mulighed for, at en institutions leder kan træffe beslutning om i helt særlige tilfælde at tilrettelægge toårige uddannelsesforløb over en treårig periode og treårige forløb over en fireårig periode. Dog er der brug for, at paragrafferne helt tydeligt giver gymnasierne lov til at lave treårige hf-klasser for sårbare unge med diagnoser. Flere skoler vil rigtig gerne, men bremses lige nu af uklar lovgivning.
  2. Det vil gøre en markant forskel for gymnasierne, hvis økonomien i højere grad understøtter, at treårige hf-forløb kan løbe rundt på lige vilkår med ordinære toårige forløb. Det vil kunne lade sig gøre, hvis taxameteret kommer på niveau med det almindelige hf-taxameter, så en elev på et treårigt forløb for sårbare unge årligt udløser et undervisningstaxameter på ca. 62.000 kr. og ikke kun ca. 44.000 kr. På den måde vil der være ressourcer til, at eleverne i klassen kan få den supplerende støtte, der er behov for. Merudgiften hertil vil udgøre ca. 350.000 kr. årligt for en klasse med 20 sårbare elever.
    En alternativ løsning med samme effekt og omkostninger vil være at tildele et skyggetaxameter for det antal elever, der kunne have været i klassen. Det svarer til den løsning, der i dag gælder for ASF-klasser (ASF-taxameteret). Det medfører, at man opretter det treårige forløb med 20 elever, men tildeler institutionen et skyggetaxameter for undervisningstaxameteret, så man både modtager tilskuddet for de 20 elever på holdet samt for de 8 elever, der ville have været på et ordinært hold. Det vil have den samme effekt som nævnt ovenfor. Ændringen vil give institutionerne de nødvendige ressourcer til at sikre en ekstraordinær støtte til eleverne, så undervisningen kan foregå på mindre hold og i mere trygge rammer, hvilket for sårbare unge med diagnoser har stor betydning ift. fuldførelse af uddannelsen.
    Det kan være svært at estimere antallet af treårige hf-forløb på landsplan, der vil blive omfattet af ændringen. Forslagene skal derfor ses i sammenhæng med, at behovet undersøges nærmere, eller at der oprettes en forsøgsordning, hvor eksempelvis 10 hf-skoler kan ansøge om at blive omfattet af det højere taxameter. Det øgede taxameter forventes at kunne dækkes af lavere udgifter på beskæftigelsesområdet, eksempelvis jobcenterindsats og ledighedsydelser, idet de pågældende unge får en uddannelse, som de ellers ikke ville have fået, og denne bidrager til, at de videreuddanner sig med henblik på beskæftigelse.
  3. I SPS-bekendtgørelsen (BEK nr 632 af 21/06/2019) er det bestemt, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet yder tilskud til specialpædagogisk bistand i bl.a. ungdomsuddannelserne. Det er den enkelte institution, der skal søge om SPS-støtte til den enkelte elev, der jf. § 2 i bekendtgørelsen er berettiget til støtten. SPS-støtten skal være til rådighed for eleven, så længe den pågældende har behov for det til gennemførelse af sin uddannelse. Ordningen hjælper i høj grad elever i dag, og det er helt afgørende for deres gennemførsel af en uddannelse, at de kan få SPS-støtte. Det er dog samtidig en meget bureaukratisk ordning, fordi institutioner kun kan søge støtte på individniveau og ikke på klasseniveau. Ændres bekendtgørelsen, så det både bliver muligt at søge støtte på individ- og på klasseniveau til berettigede elever, der eksempelvis alle går i den samme treårige hf-klasse jf. gymnasielovens §§ 61-62, vil det lette den administrative byrde på institutionerne og tilskynde flere skoler til at tilrettelægge klasser for sårbare unge med diagnoser. Det skal fortsat være et krav, at tilskuddet går til specialpædagogisk bistand.

Treårig hf kan hjælpe sårbare unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]